Boks 1 - datagrundlag

Klik for at forstørre figuren

Eksempel på topografisk opland og randzone omkring Søby Sø. Strandbo har fortsat en pæn og stabil forekomst i Søby Sø på trods af megen landbrug i det topografiske opland. Søen er såldes et udmærket eksempel til at illustrere betydningen af randzone i forhold til det topografiske opland.

Kilderne til vores registrering af Strandbo er omfattende. Vi har primært anvendt værket ”Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter” men herudover har alle amterne været behjælpelige med personlige observationer samtidigt med at herbarier og gamle ekskursionsberetninger er blevet gransket ligesom projektet ”Atlas Flora Danica” har stillet data til rådighed. Vi har anvendt ”Foreløbig oversigt over botaniske lokaliteter” /1/ som skillelinie for historiske og recente lokaliteter, og vi har således ikke været i marken for at konstatere hvorvidt Strandbo stadig findes på lokaliteten – eller måske er genindvandret – siden undersøgelsen som strakte sig fra 1978 til 1994. Miljødata er venligst stillet til rådighed af amterne ligesom de foreløbige N‑depositionsdata stammer fra DMU. Arealanvendelsesdata og søpolygoner er fra DMU’s AIS /3/ og jordarter stammer fra GEUS’ digitale jordartskort /4/.

Vores indledende analyser viste tydeligt at arealanvendelse og jordarter i det topografiske opland ikke kan anvendes til at forudsige Strandbos forekomst på de enkelte lokaliteter. Derfor anvendte vi i stedet en GIS-genereret randzone på 800 meter til arealanvendelsen og en randzone på 100 meter til jordarterne, da de viste sig at give de bedste klassifikationer i diskriminantanalysen (se eksemplet fra Søby Sø). Det er måske i virkeligheden ikke så overraskende at randzonen er bedre end det topografiske opland til at beskrive belastningen af Strandbo-lokaliteterne, da søerne oftest er grundvandsfødte og derfor ikke har tilløb af betydning. Den procentvise forekomst af de forskellige jordarter, arealanvendelser og N-depositionsrater indenfor randzonerne blev herefter anvendt som parametre i diskriminantanalysen på samme vis som miljødata.

© www.lobelia.dk 2005